Interiør trends 2020

Jordfarver er noget vi ser mere af med beige, brunt, blåt, gult og grønt som en del af farvepaletten. Vi bliver mere optaget af naturlige materialer som træ, glas, keramik, rotting og ikke mindst en større fokus på bæredygtighed og materialer af god kvalitet. Naturen er ikke bare vigtig for os men også en  inspirationskilde som vi ønsker at bringe ind i hjemmet.

Mønsterparket er virkelig blevet in igen. Sildeben og Chevronmønster er igen inde i varmen, hvis man ønsker sig noget specielt. Vi blander det traditionelle med det moderne, sildeben bliver lagt i stilfulde moderne lejligheder, såvel som i ærværdige ældre boliger.

Den personlige stil har længe været vigtig, og det vil den fortsat være i fremtiden. Vi er ikke længere så ivrige efter at definere, hvilken type stil vi har, men vi ønsker vores stil skal repræsentere, hvad vi kan lide og synes om. Personligheden gælder lige så meget i hjemmet som den gør i moden, identiteten og adfærden. 

Sammen med naturlige materialer, er moderne og inspirerende indretning et fokusområde. 70’erne kommer også tilbage, men alligevel i mere moderne farver og former.Træ er et materiale der er i rampelyset: køkkener i i lys eller mørk eg sammen med hårdttrægulve og andre møbler lavet i træ, er ikke længere for meget. Vi kombinerer flere farver, og kvalitet er et nøgleord. Med et større fokus på miljø mindskes ‘smide væk’ mentaliteten, og vi er mere tilbøjelige til at investere i kvalitet og håndværk. Glas og keramik er andre naturlige materialer der også er trendy, sammen med grønne planter der har været in et stykke tid. Tørrede strå og blomster er et dekorelement, der findes i mange varianter.

Lyse og brede planker er stadig populære, men den naturlige egfarve bliver mere og mere relevant. Mørkere gulve er også på vej ind igen, vi er ikke længere så bange for mørke farver i vores interiør. Med adgang til scociale medier og andre kanaler får vi mere information og inspiration, hvilket gør det lettere at vælge noget du ikke turde før, fordi du får en god fornemmelse af hvordan det vil se ud.

Uanset stilarter eller trends er det din personligehed og komfort, der spiller den største rolle. Vi ønsker et hjem der får os til at slappe af og som vi er tilfredse med. Leg med farver og trends, kombiner materialer, gamle eller nye møbler, det vigtigste er at dit hjem er DIT hjem.